Vi faldt for træfibers egenskaber
For en familie i Asker i Norge har indblæst træfiberisolering reduceret el-regningen betydeligt.
Ole Andreas Myhre Olsen og Olga Ødegård havde store renovations- og istandsættelsesplaner, da de købte et mere end halvtreds år gammelt hus i Asker. Før familien gik i gang med husprojektet kontaktede de en af kommunens energirådgivere, som vurderede energiforbrug og -omkostninger. Huset viste sig at være i fin stand bortset fra et par vinduer, som skulle skiftes, men energirådgiveren anbefalede dog at efterisolere loftet, der bestod af 5-10 cm nedsunket gammel glasuld.
Den slags energibesparende tiltag er en nem og simpel løsning, som kan have stor effekt på energiforbruget. Det vil faktisk kunne reducere energiforbruget med ca. 39 kWh/m2, hvilket svarer til den energimængde, som en el-bil forbruger på et år.
Familien i Asker var lidt usikre på, hvordan de skulle gribe isoleringsprojektet an og tog derfor turen til en boligmesse for at finde inspiration. Her faldt de i snak med en rådgiver fra Hunton, der fortalte om træfibrenes kvaliteter og fordele som isolering. Træfiber er et naturligt råmateriale med hygroskopiske egenskaber, der kan hjælpe med at transportere fugt ud af konstruktionen. Kombineret med evnen til at opbevare varme og dæmpe lyd giver det boligen et godt indeklima. Desuden er Nativo® Træfiberisolering produceret af bæredygtigt skovbrug, hvilket gør det hundrede procent genanvendeligt.
Vi havde aldrig hørt om træfiber som et alternativ til “almindelig” isolering og faldt for de miljøvenlige egenskaber. Jeg er selv vokset op i en familie af skovdyrkere, så jeg synes, at det at genanvende træfiber er en rigtigt god tanke. Og selv om vi ikke er specielt miljøbevidste, synes jeg, at alt, der kan hjælpe os i den retning er godt.
Træfiberisoleringen blev blæst ud over loftet til det havde en tykkelse på 30-35 cm. Et større og solidt loftsgulv blev bygget ovenpå. Arbejdet tog lidt under en uge.
Da isoleringsarbejdet på loftet var færdigt, var der ikke længere brug for det gamle oliefyr og radiatorovnene i huset. Derfor blev de tidligere opvarmningskilder erstattet med en ny varmepumpe.
Efterisoleringen har betydet et markant lavere behov for opvarmning, og vi kan se at el-regningerne er blevet langt mindre. Derudover opleves huset varmere og indeklimaet er blevet bedre. Vi er meget glade for, at vi hørte om Huntons træfiberprodukter, og vi anbefaler dem uden tøven til andre, som står med planer om at isolere, slutter de.
ISOLERINGSEVNE
Høj varmelagringskapacitet giver jævnere og varmere temperaturer indendørs om vinteren og jævnere og køligere temperaturer indendørs om sommeren.
NATURLIGE RÅSTOFFER
Vores indeklima er vigtigt for god sundhed og trivsel. Vi opholder os mere inde end nogensinde, og det betyder, at det er afgørende med et godt indeklima i hjemmet, i børnehaven, på skolen og på arbejdspladsen.